Spring til indholdet

Fast pris inkl. moms, kørsel og gebyrer

Rapporterne inden for 5 hverdage

Hele Nordjylland

Trykprøvning af nybyggeri

En trykprøvning måler, hvor meget luft der slipper ud gennem utætheder i klimaskærmen. Bygningsreglementet sætter en grænse, og målingen er den dokumentation byggesagen skal bruge. Vi sætter en ventilator i en dør, skaber trykforskel og måler, og du får certifikatet.

Fra

4.200 kr.

Slut-trykprøve med certifikat, enfamiliehus op til 300 kvm. For-trykprøve uden rapport koster 3.000 kr..

Digital trykmåler fra en blower door-test viser målte trykværdier

Det er med

Hvad trykprøvningen dækker

Blower door-udstyr monteret i en dørkarm under en trykprøvning
  • For-trykprøve mens der kan rettes

    Den lægges, mens dampspærren stadig er tilgængelig. Finder vi en utæthed dér, kan den lukkes for få hundrede kroner i stedet for at skulle findes bagefter.

  • Slut-trykprøve med certifikat

    Den officielle måling. Certifikatet er den dokumentation byggesagen skal bruge.

  • Fejlsøgning ved lækage

    Holder huset ikke tætheden, finder vi hvor luften slipper ud. Den første time er gratis.

  • Energimærke på samme besøg

    Energimærke og trykprøvning kan laves ved samme besigtigelse, og samlet koster de 10.000 kr. med både for- og slutprøve.

Regler og gyldighed

Det du bliver spurgt om bagefter

Trykprøvning i en bolig med blower door-udstyr i døråbningen
  • Kravet er 1,0 l/s pr. m² ved 50 Pa

    Bygningsreglementets §263: volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen må i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

  • Måles efter DS/EN ISO 9972, metode 3

    Resultatet er gennemsnittet af en måling ved overtryk og en ved undertryk, afrundet til én decimal, før det holdes op mod kravet.

  • Uden måling regnes der med 1,5

    Foreligger der ingen dokumentation, skal energiberegningen bruge 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa. Det er dyrere i beregningen end det tal de fleste huse faktisk rammer.

  • Høje rum har en alternativ regel

    Er klimaskærmens overflade mere end 3,0 gange etagearealet, kan kravet på 0,3 l/s pr. m² klimaskærm bruges i stedet.

Inden du bestiller

Det er værd at vide på forhånd

  1. 01 Klimaskærmen skal være lukket: vinduer, døre, tagkonstruktion og gennemføringer på plads.
  2. 02 Ventilationsanlægget skal kunne lukkes af, og der skal være strøm på pladsen.
  3. 03 Vil du have for-trykprøven med, skal den bestilles inden dampspærren lukkes inde.

Kilder til reglerne på denne side: Bygningsreglementet BR18 §263

Digital trykmåler fra en blower door-test viser målte trykværdier

Priser 2026

Energimærke og trykprøvning

Priserne er inklusive 25 % moms, kørsel og indberetningsgebyrer.

Pakkeløsninger op til 300 kvm.

Energimærke og trykprøvning skal kunne udføres ved samme besigtigelse. Parcelhus dækker også række- og kædehuse.

BoligtypeEnergimærke + for-trykprøve uden rapport + slut-trykprøve m. certifikatEnergimærke + slut-trykprøve m. certifikat
Enfamiliehus 0–300 kvm.10.000 kr.7.000 kr.
Enfamiliehus over 300 kvm.Ring for prisRing for pris

Enkeltvis bestilling op til 300 kvm.

BoligtypeEnergimærkeFor-trykprøve uden rapportSlut-trykprøve m. certifikat
Enfamiliehus 0–300 kvm.4.000 kr.3.000 kr.4.200 kr.
Enfamiliehus over 300 kvm.Ring for prisRing for prisRing for pris

Efter medgået tid

YdelsePris pr. time
Fejlsøgning ved lækage (den første time er gratis)950 kr.
Væsentlige ændringer i energirammeberegning950 kr.

Betingelser

  • Alle priser er incl. 25 % moms, kørsel og indberetningsgebyrer
  • Ved energimærker er samlet bygningsarealer = opmålt opvarmet areal
  • Pakkeløsninger med energimærke og trykprøvning ved enfamiliehuse skal kunne udføres ved samme besigtigelse
  • Priser tilpasses hvert år 31/12

Spørgsmål vi får tit

De spørgsmål vi oftest får, inden nogen bestiller. Svarene er faktuelle og følger reglerne hos myndighederne.

Er dit spørgsmål ikke med?

Ring, så tager vi den over telefonen. Det er som regel hurtigere end at læse videre.

Ring 7515 7515
Hvad er kravet til lufttæthed i nybyggeri?

Bygningsreglementets §263: højst 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa. Måles der ikke, skal energiberegningen regne med 1,5 l/s pr. m².

Skal jeg have en for-trykprøve?

Det er frivilligt, men det er den billigste forsikring i byggeriet. For-trykprøven lægges, mens dampspærren stadig kan nås, finder vi en utæthed dér, kan den lukkes, før alt er lukket inde.

Er prisen den endelige?

Ja, for de boligstørrelser der står i prislisten. Alle priser er inklusive 25 % moms, kørsel og indberetningsgebyrer. Er boligen over 300 kvm., giver vi prisen på forhånd.

Kører I ud til mig?

Vi dækker hele Nordjylland med udgangspunkt i Hjørring. Kørslen er med i prisen, så der kommer ikke et kilometertillæg oveni.

Klar til at bestille?

Vælg rapport, tast adressen, og find en tid der passer. Prisen står fast, og rapporterne er hos dig inden for 5 hverdage.